Netbanken er en moderne velsignelse. Her kan man i fred og ro indtaste 14-cifrede betalingskoder, og det er slet ikke umuligt at sende det rigtige beløb et forkert sted hen eller omvendt. Den menneskelige fejlfaktor er endnu ikke elimineret, og intet er jo fuldkomment. Som oftest går transaktionerne glat, når man har overvundet eventuelle ventetider, og selv om det var hurtigere og gebyrfrit i gamle dage med Postgiro, hvor man kunne sætte et kontostempel og en signatur på indbetalingskortene og samle dem i en lille kuvert, så føler man sig lidt mere som borger i den globale cybermetropol, når man er sit eget livs bankassistent. At gebyret så steg fra 1 til 2 kr. pr. transaktion er dog kun 100%, og alle drømmer om at tjene 100%, så det kan man vel ikke fortænke banken i; den er jo kun mennesker.

Man skal være oppe på datadupperne for med held at installere en netbank, og derfor sørgede det pengeinstitut, som der er tale om, for at sende en instruktør, der pædagogisk kunne hjælpe mig i gang. Da det ikke lykkedes, kom han en gang til, og så var vi på bankbanen. Selv online-investering på kapitalpensionsopsparingskontoen var nu mulig.

Efter at have sagt farvel til den flinke mand fra x-banken følte jeg en ubændig trang til at fejre min finansielle frihed og bevægede mig ind på det felt, hvor køb og salg af aktier finder sted. Planløs surf førte computeren og mig ind på London Stock Exchange, og snart kunne jeg boltre mig i det blomsterflor af aktier, der blev lagt for mine fødder. Alt var jo til salg, men som ansvarlig hjemmeinvestor havde jeg kun disponeret 10.000 DKK til eventyrkøb. Britiske aktier, hvorfor ikke? Økonomien er jo sund og pundet stærkt.

Listen blev afsøgt: Bass Breweries. Aha, svingninger og fusioner på det engelske ølmarked. Sandsynligvis en sikker spekulation. Efter at have besluttet mig for at satse ti kilo på millioner af liter ale, bestilte jeg en stak papirer svarende til beløbet. Købsordren bekræftede jeg og fulgte omhyggeligt proceduren, for jeg kendte også historien om pigebarnet, der var kommet til at købe nogle amerikanske kvaje-aktier ved en fejl og hang på den.

Glad forlod jeg den virtuelle banksal og trådte ud i solen for snart at glemme alt om british beer. Fredagen fyldtes af sang og bægerklang, det blev sent, og vi var næsten for trætte til rudekuverter. Vi lå lidt og de lå lidt, og så måtte der ske noget, og den indkomne post blev sprættet op.
HANDELSBEKRÆFTELSE
Vi har til Dem solgt HSBC-aktier til en værdi af 1.036.478,32 kr., der er indlagt i Deres kapitalpensionsopsparingskontodepot. Beløbet vil blive trukket…..


Hurtigt tjekkede jeg HSBC – Hong-Kong Shanghai Banking Corporation, en af verdens største. Vi havde nu HSBC for over en million danish crowns, men desværre rådede vi ikke over det nicifrede beløb. Desuden var det ejendommeligt, at en sjat øl var forvandlet til en verdensbank.

Efter en kort indtænkningstid præsenterede jeg mit livs udkårne for den kendsgerning, at vi nu herskede over britisk-oversøiske bankinteresser til en fredagsværdi af en rund mille.

Med den kærlige og kløgtige overbærenhed, der er alle ædle kvinders dyd og pryd, fastslog fruen forsigtigt, at konsekvensen kunne blive fattiggården, og da den for længst er nedlagt, stod vi i en køn situation. Således inspireret lykkedes det mig, trods lørdagsfreden, at spore den rare computermand og slå alarm.

En weekend var vi papirmillionærer, og bekymringerne blev holdt på et moderat niveau. Mandag formiddag kom bankmanden susende med tre flasker Barolo og en buket blomster. Vi måtte virkelig meget undskylde. Der var sket en frygtelig fejl på hovedkontoret. Londons Børs havde været lukket, og ordren var udført manuelt. En kludremikkel havde simpelthen tastet forkert, så beer blev til bank gange 100.

Jeg var altså totalt uskyldig og opnåede fuld tilgivelse og tilladelse til alligevel at prøve mig frem som internetinvestor, hvilket kun har givet få gevinster og mange tab.

Bankaktierne skulle jeg have solgt ved kurs 1000, nu er de kun lidt over købskursen 736, men det glæder mig altid at se en prestigeannonce for banken. Det er os, tænker jeg og hæver en årlig friaktie i udbytte.

I reklamefilm for en helt fjerde bank ser man en dumsmart familiefar, der udfører transaktioner på sin PC-bank, samtidig med at han spiller klaver for sin lykkelige familie. Pas nu på, unge mand, at du ikke kommer galt afsted. Det kan jo ske, som du kan se.