Skuespilleren Jessica Alba, der sammen med forretningspartneren Christopher Gavigan står bag et online baby-univers med guide til at undgå kemikalier i produkter og salg af egenudviklede varer, har vakt interesse hos en række investorer, skriver business.dk

Virksomheden The Honest Company har rejst 27 millioner dollar – eller godt 150 millioner kroner – hos investorerne General Catalyst Partners, Lightspeed Venture Partners og Institutional Venture Partners til at understøtte udviklingen af nye produkter samt vækst i den digitale shop, skriver tech-sitet mashable.com.

Dermed kommer portalen honest.com i selskab med en række populære tech-virksomheder i investorernes porteføjle, der blandt andre tæller virksomheder som Zynga, Twitter og Netflix.

 

Berlingske