Fans af amerikanske Nine Inch Nails, som spiller musik i genren Industrial Rock, har siden udgivelsen af albummet Ghosts selv kunne vælge, hvad de vil betale for udgivelsen.
En markedsføringsstrategi som meget vel kunne koste på bundlinjen. Men det har ikke været tilfældet for Nine Inch Nails, som mindre end to uger efter udgivelsen har omsat for svarende knapt 7,7 millioner danske kroner. Det skriver Mediapost.com.
Fans har kunnet vælge at betale beløb på mellem 24 og 1.438 kroner, for en signeret specialudgivelse, har tilsyneladende været villige til at støtte bandet til trods for muligheden for at hente musikken gratis.
– Min tro på jer alle er blevet genoprettet, skrev frontfigur Trent Reznor på bandets blog.
Han opfordrer desuden dem, der har lyttet til albummets 36 numre til at deltage i Ghosts Film Festival på YouTube, hvor deltagere har muligheden for at producere et visuelt følgeskab til sangene, som vil blive vurderet af blandt andet Trent Reznor selv.
sm