Carlsberg ønsker at øge sit fokus på kunder og forbrugere, og det er en marketingmand åbenbart den bedst egnede til at sikre. På den baggrund er 42-årige Alex Myers nu blevet udnævnt til Senior Vice President med ansvar for koncernen i Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Italien og Portugal. Han tiltræder d. 1. marts og får dermed ansvaret for en omsætning på 14 mia. kr. – eller ca. halvdelen af Carlsbergs omsætning i Vesteuropa. Alex Myers afløser Lars Fellman, der går på pension, og han får direkte reference til koncernchef Nils Smedegaard Andersen.
Alex Myers har været hos Carlsberg siden 2000, hvor han med titel af Senior Vice President for Group Sales & Marketing har haft det øverste marketing-ansvar i koncernen.
Hans afløser er endnu ikke fundet, men der er sat en søge-proces i gang. Der kan blive tale om både en intern og ekstern kandidat. fin