Firmagaver er en betydningsfuld ting. Som medarbejder i en virksomhed, går det meste af december måned ofte med at gætte på, hvad årets julegave mon er. Og som kunde får man stakkevis af julehilsner med gaver, og ikke ofte bliver en del tilmed genbrugt som gaver til fjerne familiemedlemmer, der da lige skal have en lille hilsen. Så der er grund til at lægge en vis energi i at finde den rigtige gave til både ansatte og forretningsforbindelser.
I bureauverdenen er nogle mere opfindsomme end andre, som Svend Erik Pedersen fortalte på denne side i januar. Bøger og kunst er populære gaver herhjemme, sammen med små tryksager om reklamebureauernes missioner og visioner. I årets julegavehøst fandt SEP også sushisæt, musik, legetøjsbiler, raketter, kogebøger og blyanter. Men det er jo også en branche, der vel nærmest betragter gaver og hilsner som et slags udstillingsvindue for bureauets ypperste kreative kunnen.
Ude i den virkelige verden, hos knapfabrikanterne, rejsebureauerne, entreprenørerne, supermarkedskæderne, fotohandlerne, vandhaneproducenterne, flyttefirmaerne, forsikringsselskaberne eller tøjkæderne, er situationen ofte en hel anden.
Der er der stadig firmaer, der kalkulerer med at kunder og medarbejdere bliver evigt taknemmelige, hvis de får en blodrød Parker-kuglepen eller en tofarvet paraply med firmalogoet påtrykt. Men tiderne har ændret sig. I dag vil medarbejdere værdsættes. Og hvor meget føler man sig værdsat med en kuglepen til 39.95? Og hvad fortæller en spinkel paraply, der ikke engang holder til en gedigen dansk efterårsstorm, forretningsforbindelserne om en virksomhed.

FINT SKAL DET VæRE
Næh, nu skal firmagaver være førsteklasses. Vi vil have navne, vi kender, og kvalitetsprodukter, der rent faktisk kan bruges til noget. Ja, fint skal det være. Men det var åbenbart gået hen over hovederne på en hel del af udstillerne på en netop overstået merchandise- og promotionmesse i London.
At dømme efter det farverige udvalg og de kostelige sælgertyper, virkede visse områder på messen nærmere som et omrejsende tivoli. Der manglede bare en candyfloss-biks og horder af små børn med franske hotdogs ned af flyverdragterne. Der er nemlig ingen grænser for, hvad man kan finde på i promotion-disciplinens hellige navn.
På Furrytails stand, der tiltrak sig opmærksomhed med en 2,5 meter høj teddybjørn i pyjamas, kunne man få lavet tøjdyr i en hvilken som helst udformning – for eksempel sit firmas maskot, hvis man har sådan en.
Hos Fresh Away kunne to überfrische ungersvende med stramtbundne slips præsentere intet mindre end Wunderbaums afløser. Nu er det slut med grantræsformede luftfriskere anno Opel Rekord 1979 – i 2000 skal det være små papfigurer med en luftfriskerblok indeni. Igen kan den laves præcis, som du ønsker. Jeg fik en med en cocker spaniel, der kun mangler en tåre i den ene øjenkrog for at være helt perfekt. Om den så duftede af våd hund med Pedigree Pal-ånde skal jeg ikke afsløre.
Nåmen, man finder hurtigt ud af at ordene “custom made“, er tidens absolutte løsen når det kommer til promotionmerchandise og firmagaver.
Hos Creative Sugarworks laver de eksempelvis en lille pap-computer med din egen virksomheds hjemmeside påtrykt skærmen og nede under tasteturet ligger der en lille pose slik – igen efter eget valg. De uforståeligt populære Jelly Beans skulle efter sigende være vældigt smarte at putte i. Man kan også få virksomhedens lastbiler eller firmadomicilet i pap og fyldt med slik, hvis man lyster. Samme firma kan i øvrigt også trille bolscher med din webadresse som mønster. Selvom det ikke virker helt logisk, kunderne kunne jo komme til at spise bolschet inden de havde skrevet adressen ned. Men i denne parallelle promotionverden gælder logik ikke, her skal man bare have opmærksomhed.
Men den der med opmærksomhed er ikke bare garanteret ved at give en gave med firmanavnet påtrykt. Det er ikke gjort med et masseproduceret digitalt vækkeur, som ingen alligevel kan finde ud af at betjene. Der skal simplethen noget mere til. Noget værdi.

LåN FRA MæRKEVAREN
Alt for mange anonyme sportstasker ender i bunden af skabet eller som uautoriseret vasketøjskurv. Det er ganske enkelt ikke noget, man har lyst til at gå på gaden med. Hvorfor smider virksomhederne ikke de ekstra hundrede kroner oveni, der skal til for at kunne give eksempelvis en taske fra Nike eller et andet kendt mærke, som man gerne vil vise frem. Dermed får offentligheden jo rent faktisk firmalogoet at se.
Og modtageren bliver altså gladere for en gave, der har en reel markedsværdi. Det betyder noget, at gå en tur i Magasin og se ens gave stå på hylden, og kunne glæde sig over at man ikke behøvede at betale for den. På den måde kan en virksomhed låne af en mærkevares værdi, og dermed blive mere værd i medarbejdernes og forretningsforbindelsernes øjne.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at ens virksomhed nok skal blive så vældigt populær, hvis man lader Sweet Temptations lave årets julekort. Her har man valgt at arbejde med det mest forgængelige materiale af dem alle – chokolade – og trykker således visitkort eller julekort på god mørk eller lys chokolade. Det ser fancy ud og alting, men sådan en hilsen ville ikke holde mere end ét julekalenderafsnit hjemme hos mig. Højst.

DEN OMSORGSFULDE CHEF
En fantatisk mulighed for at markere sig som Den Omsorgsfulde Chef har også vist sig. The Natural Wheat Bag Company laver nogle nærmest hippieinspirerede puder og bamser fyldt med hvede og urter. Smid dem i mikroovnen i 30 sekunder og læg den duftende, lune pude på ømme muskler. Nu er der ingen undskyldning for ondt i skuldrene på arbejdet. På med puden og tilbage til skrivebordet. Hvem vil dog have sådan en gave?
Næh, så er der langt mere brugsværdi i WOWMUGS. Det er, hvad det lyder som. Kaffekrus, der får dig til at sige wow. Keramikkrus, der benytter sig af den kendte og elskede teknik med at varme drikke får den letpåklædte kvinde på kruset til at smide alt tøjet. Bortset fra at der selvfølgelig ikke er seminøgne kvinder på firmakrusene, her er det “sexede“ firmalogoer eller sjove tegninger eller billeder, der forandrer sig. Hvis man tilmed er lidt smånærig, og ikke vil ofre en dyr forsendelse på kruset, kan man vælge den såkaldte Flat Pot. Et WOWMUG i plastik, som man selv samler. Det kan sendes i en almindelig kuvert, og har en helt særlig patenteret klik-lukke-mekanisme, der går kruset tæt. Jeg prøvede optimistisk Flat Pot til min morgenkaffe, men ak – mit sofabord i lyst træ er nu blevet kaffebrunt. Trendy farve, bevares, men skjolderne er knapt så tjekkede.
Skulle der ske det fuldstændig uventede, at alle de tossede påfund stiger en til hovedet, kan man bare søge mod Stressball City. De kendte røde stresshjerter, som man krammer i hånden for at drive stress og jag væk, er nu blevet opgraderet. Nu kan man få hvad som helst eller hvem som helst som stressball. En flyvemaskine, en panodil, et øjeæble, en boksehandske, et snabel-a eller et af ansigterne fra Påskeøen. I lavendelfarvet. Hvorfor er et lige så stort mysterium som ansigternes egentlige oprindelse.
Jeg tror, det er på tide at pr- og reklamebranchen, med sine gode ideer og kreative hoveder, indser, at virksomhederne har brug for hjælp på dette område. Det går simpelthen ikke at tage sig af al anden kommunikation på en virksomheds vegne og så overlade dem til storivrige sælgere i dårlige habitter når det kommer til firmagaver. Såå, hjælp dem, kære kreative. I er jo også selv modtagere af både de fede og de ufede gaver.