Mange vil sikkert hævde, at enkelt glas eller to sætter tankerne fri og giver kreativiteten et boost – og det er faktisk ikke helt ved siden af.

Ifølge et forskningsstudie fra Illinois Universitet i Chicago er det nemlig videnskabeligt bevist, at kreativiteten topper ved en promille på 0,75 procent. Punktet kaldet ”the creative peak” og betragtes som den ideelle tilstand for problemløsning, opfindelser og generel ”ud af boksen”-tænkning.

Hos reklamebureauet CP+B – som vi i dagens anledning vover at omdøbe til CP+Beer – faldt man fornylig over studiet fra universitetet i Chicago, og det var simpelthen for fristende, fortæller bureauets CEO Mathias Birkvad.

– På CP+B tror vi på, at alle problemer kan løses med kreativ tænkning, og da vi for nogle måneder siden faldt over den amerikanske undersøgelse, brugte vi indsigten til at lave en øl, der er designet til at give netop dén promille.

Til at starte med skulle Indian Pale Ale-øllet, som er brygget af Rocket Brewing, bare have været et lille, kreativt projekt, tiltænkt en begrænset kreds. Men gode ideer har det med at gribe om sig. Så i disse dage deles flaskerne ud til CP+B Copenhagens og CP+B Skandinaviens venner og forretningsforbindelser som den årlige julegave.

Og i går løb historien om øllet, der kan sikre en promille præcis på ”creative peak”, endda ud over landets grænser: Mathias Birkvad blev ringet op af det anerkendte amerikanske branchemedie Fast Company, som gerne ville bringe en artikel om øllet og ideen.

– Det skydes nok, at jeg også sendte en øl til Chuck (Chuck Porter en af det det amerikanske moder-bureau CP+B’s grundlæggere, red.), og han taler en del, lyder det Mathias Birkvad, som videre fortæller, at bureauet – som endnu en udløber af den kreative øl – har besluttet at starte en ny form ”klub”.

– Vi har lavet noget, vi kalder “The Problem Solvers Club” hvor vi i første kvartal næste år inviterer til “an idea for a beer”-session, hvor vi vil forsøge at komme om med løsninger på et problem for en NGO, som måske ikke har penge til at gå ud og betale for en kampagne.

Læs en artikel om forskningsstudiet, der startede det hele, her.

Læs FastCompanys artikel her.

Og læs mere om øllet, ideen og klubben her.