Det er formentlig ikke verdens største overraskelse. Men nu er det i hvert fald konstateret i regi af Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB): I foreningens interne nyhedsbrev, Forkant, lyder overskriften All time low i forbindelse med en analyse blandt medlemmerne omkring resultatet af 1. halvår.
Man har også spurgt til forventningerne til indeværende halvår, og her er resultatet ikke mere opmuntrende. Til gengæld har man endnu ikke undersøgt forventningerne til næste halvår, hvilket formentlig er det mest spændende på nuværende tidspunkt.
“All time low” dækker over, at det er første gang, at andelen af bureau, der har haft nedgang (49 pct.), er større end andelen af bureauer, der har haft fremgang (40 pct.). Krisen ser ud til at have ramt de internationale bureauer hårdest.
Blandt de nationale bureauer havde 46 pct. nedgang, mens 43 pct. havde fremgang. Blandt de internationale havde 53 pct. nedgang, mens 35 pct. havde fremgang.
Den største opmuntring i analysen er at finde blandt mediebureauerne, hvor andelen af bureauer med vækst er steget fra 2. halvår 2001 til 1. halvår 2002. fin