Kviks kommunikative omdrejningspunkt vil være det samme som hidtil – moderigtige køkkener til overraskende lave priser – men payoff’et står foran forandring, når Kvik i denne uge afslutter en bureaukonkurrence. Deltagerne er det nuværende bureau, Republica Umwelt, samt Halbye Kaag JWT, Par No 1 og & Co.

– ”Alle har ret til et fedt køkken” fungerede godt, da Kvik i 2001 var i en presset situation med underskud. Den gode strategi var kreativt udført, og det fungerede godt i Danmark og Sverige, der var markederne dengang. Siden er resten af Norden samt Belgien og Holland kommet til, og Spanien følger i 2007. Derfor er det på tide at overveje nye veje, siger vikarierende marketingchef i Kvik, Søren Als.

Han er tovholder i bureaukonkurrencen sammen med Jens Lange, der tiltrådte som salgs- og marketingdirektør i Kvik i september. peng