Amagerbankens tidligere ledelse havde allerede foretaget nedskrivninger på ejendomme til, at de var på markedsniveau. Den nye ledelses aggressive nedskrivninger kan altså have været unødvendige, skriver Økonomisk Ugebrev. Et internt bestyrelsesnotat, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, viser, at størsteparten af ejendommene var nedskrevet til et afkastniveau på linje med resten af ejendomsmarkedet. Godt en uge efter blev bestyrelsen afsat på bankens ekstraordinære generalforsamling.
Ifølge dokumentet fra bestyrelsen var den samlede gæld i ejendommene på 10.991 mio. kr., og ejendommene havde en samlet værdi på 9.948 mio. kr., en difference på 1043 mio. kr. Amagerbanken gik ned efter at være blevet væltet af nedskrivninger på ejendomme på 3 mia. kr.