Den hårdt pressede Amagerbanken er måske reddet. Måske. Med rigmanden Karsten Rees løfte om at tilføre banken en halv milliard kroner i ekstra kapital ser den københavnske bank unægtelig ud til at overleve. Men Ree har stillet som betingelse for sin investering, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen giver ”et bindende tilsagn” om at tilføre 1,4 mia. kr. fra bankpakke-2. Det stiller ministeren i et uhyre vanskeligt dilemma. Skal hun ”lade falde, hvad ikke kan stå”, eller skal hun redde Amagerbanken og dermed Karsten Rees investering., Eksperterne er uenige. Finn Østrup fra CBS mener:
– hvis Amagerbanken kan vise en garanti for, at den får så mange penge, at den opfylder solvenskravet, skal den have pengene fra bankpakke-2. Hvis ikke banken får det, nærmer det sig ren chikane fra ministerens side.”
Andre eksperter vurderer, at Amagerbanken ikke lever op til kravene om at få del i bankpakke-2 midlerne.
Berlingske Business side 6-7 og 8.