Amagerbanken meldes nu til politiet for at have givet erhvervsmanden Per Siesbye et alt for spekulativt tilbud i december 2009.
Anmeldelsen er endnu ikke sendt af sted, men Jyllands-Posten erfarer, at Finanstilsynet har fortalt Amagerbanken, hvad man vil gøre.
Sagen drejer sig et lån på ni millioner kroner, som Per Siesbye skulle bruge til at købe nye obligationer i Amagerbanken.
Manøvren er problematisk, fordi den reelt betyder, at banken lånte penge ud, som skulle føres tilbage i bankens egen kasse, hvilket ville forbedre bankens stødpuder uden at der i virkeligheden var tale om nye midler.
Jyllands-Posten Erhverv side 1.