Der skal ryddes op i Amagerbankens ledelse. Det har i længere tid været et krav fra aktionærerne, og det er da heller ikke noget, banken selv benægter. I en selskabsmeddelelse fra Amagerbanken fremgår det således, at bestyrelsen vil tage stilling til hvem, der skal lede banken, så snart fordelingen af aktier er på plads:
– Når den endelige fremtidige aktionærstruktur er kendt, vil bankens bestyrelse vurdere bestyrelsens fremtidige sammensætning og kompetencer set i lyset af bankens forventede udvikling, skriver banken. Banken understreger desuden, at ingen enkeltpersoner kommer til at stå i vejen for bankens udvikling. Alle ændringer skal dermed ske med størst værdibevarelse for kunder og aktionærer.
Diverse medier.