Det er ikke lykkedes at få internetgigantens Amazons dominerende stilling på det amerikanske e-handels marked til at slå igennem globalt, og den internationale salgsvækst faldt til 13 pct. i fjerde kvartal 2013 fra 21 pct. i samme periode året før.

Samtidig er udgifterne steget i takt med, at koncernen pumper penge i lagerfaciliteter for at nedsætte leveringstiden. Amazon venter dog, at disse omkostninger vil blive udlignet af højere priser på “Prime leveringsservice”.

Amazon aktier faldt 7 pct. i ”eftermarkedet”.

Inden regnskabet var papiret dog steget 4,9 pct. i den ordinære handel. Aktien er steget 48 pct. i det forløbne år, hvilket skal ses i forhold til en stigning på 19 pct. i Standard & Poors 500-indeks i samme periode.

/ritzau/FINANS