Internetgiganten Amazon lancerede onsdag en ny onlinetjeneste, der vil udbyde streaming af film og tv-serier i en udfordring til Netflix’ og HBO’s succes.

En anordning med navnet “The Amazon Fire TV”, der kan ligge i en hånd og forbindes til et tv-apparat, har til formål at sikre internetgiganten mange flere seere til dens Prime Video service.

Streaming af film og tv-serier skal være gratis og finansieres via reklameindtægter på hjemmesiden.

Amazon har endnu ikke vundet ligeså meget opmærksomhed som HBO og Netflix, der hitter på børsen, men Amazon har store forventninger til tjenesten.

Talsmænd for Amazon, der onsdag præsenterede de nye planer i New York, siger, at teknikken i “The Amazon Fire TV” er blevet udviklet som et alternativ til bokse fra blandt andet Apple TV og Google Chromecast.

/ritzau/AFP