Den svage dollar får skylden for meget. Senest at amerikanske turister skærer i feriebudgettet ved at skifte hotelovernatninger ud med de noget billigere hostels og vandrehjem. Det skriver Associated Press ifølge VisitDenmark.
Den ændrede økonomiske situation betyder, at hostelejerne kan berette om en ny type gæster.
Tidligere var gæsterne primært unge mennesker på meget begrænsede budgetter. I dag oplever hostelejerne, at flere og flere unge med økonomien i orden og mennesker over 30 år vælger hostel som overnatningsform.
Meget er dog også blevet ændret siden dengang i 70erne, da det mest var unge og deres rygsække, der fyldte i vandrehjemmene. De europæiske hostels kan i dag tilbyde flere ydelser, de fleste ellers ikke knytter til overnatningsformen.
Noget tyder på, at tiltagene giver pote.
– Når euroen er stærk og dollaren så svag, tror jeg, at mange unge mennesker, der normalt ville have undgået hostels, bor der, fordi de har hørt meget godt om det, og fordi pengene er små, siger den 21-årige amerikanske hostelgæst Annie Worth til AP.
sd