Det blev til hårde angreb på WPP Groups topchef Sir Martin Sorrell, da American Association of Advertising Agencies (4A) holdt sit årlige bureau-leder-seminar. Bag angrebet stod den afgående formand, Ron Berger, der fra talerstolen sagde, at reklameindustrien ville have det bedre, hvis der var flere topchefer for Holding-selskaber som Omnicoms John Wren end Sir Martin Sorrell.
”John Wrens forståelse og respekt for hans egne brands, arbejdet og hans folk, viser, at man kan drive et børsnoteret selskab, der tilfredsstiller mere end blot aktionærer og analytikere”, lød det fra talerstolen.
Efterfølgende uddybede han sine synspunkter i interviews.
”WPP har gjort det hele til at handle om WPP. Det reducerer den respekt, de enkelte brands har for dem selv. Ogilvy, JWT – hvad hedder det tredje? ….Y&R …. Dette er ikke brands med stor vitalitet”, lød det fra Ron Berger.
Angrebet med navns nævnelse blev besluttet meget sent efter, at talen var sendt ud og kom derfor som en bombe på mødet. Sir Martin Sorrell og en repræsentant for WPP har endnu ikke reageret på de hårde ord. fin