Det totale avisoplag i USA er faldet med ti procent fra 1990 til 2000, skriver Jyllands-Posten. Det skyldes blandt andet faldende annonceindtægter – et fald på fire procent om året – og det at papirudgifterne er steget med 20 procent over det seneste år. Derfor må mange af de store bladhuse spænde livremmen ind. Værst ser det ud for koncernen Knight Ridder, der ejer 50 aviser. De har i løbet af de seneste ti år oplevet en tilbagegang på 18 procent for deres ti største aviser. Medieeksperten lektor Arlene Morgan er dog overbevist om, at den trykte avis forbliver et stærkt element i hvordan folk får deres nyheder.