Amerikanske avishuse bukker på stribe under for den finansielle krise. Flere er gået i frivillig betalingsstandsning for at redde sig gennem krisen, herunder Tribune Company, som ejer aviserne Chicago Tribune og Los Angeles Times. Også Philadelphia Newspapers og Journal register Company står i samme situation. Andre aviser arbejder på at blive solgt for at sikre deres overlevelse – det gælder eksempelvis San Francisco Examiner, Miami Herald og Seattle Post-Intelligencer. Også giganter som Rupert Murdochs News Corp. er hårdt ramt af konjunkturerne, og det samme gælder New York Times, som regnes for en af verdens bedste aviser. Selskabet bag har i dag blot 20 pct. af den aktieværdi tilbage, som den havde for bare et år siden. Avisernes svære vilkår skyldes ud over finanskrisen også konkurrencen fra internettet.
JP Erhverv s15