Den amerikanske Direct Marketing Association har bøjet sig for en voksende utilfredshed hos forbrugere og virksomheder omkring mængden af uopfordrede e-mails. DMA-lobby-chef, Jerry Cerasale fortalte på organisationens årsmøde i San Francisco i denne uge, at man nu vil sætte hele sin lobby-styrke ind på at få skabt en lovgivning, der sætter restriktioner på anvendelsen af e-mails i markedsføringen.
Foreningens 4700 medlemmer er nervøse for at den store mængde spam, forbrugere og virksomheder modtagere, ender med at ødelægge mediet i takt med at mængden vil stige voldsomt, hvis ikke der kommer en lovgivning.
DMAs holdningsskift imponerer dog ikke anti-spam grupper, som ikke finder det vidtgående nok. Bl.a. advokerer John Mozena, medstifter af The Coalition Against Unsolicited Commercial E-Mail (CAUCE) for, at man i USA skal have samme regler som i Europa, hvor virksomheders anvendelse af e-mail kun kan foregå til eksisterende kunder eller andre, der forlods har accepteret at modtage e-mails – en såkaldt “opt-in” ordning. så restriktiv ønsker DMA ikke, at lovgivningen bliver.
Kilde: Minneapolis Star Tribune + WARC