Voldtægt er billigere end ammunition – det er budskabet i en ny kampagne fra den engelske afdeling af Amnesty international.
Det er bureauet Different Kettle, der står bag.
Kampagnen skal øge opmærksomheden omkring brugen af seksuel vold som våben – og helt generelt Amnestys arbejde for at beskytte kvinder og piger i verdens brændpunkter.
Fra Ida Thuesen Nielsen, der er kommunikations- og kampagnechef for Amnesty Internationals danske afdeling lyder der rosende ord.
– Det er en spændende kampagne, som skaber opmærksomhed omkring et vigtigt tema, som jo desværre berører en del kvinder i verdens konfliktområder, siger hun men fortsætter:
– Vi har i Danmark ingen aktuelle planer om at køre en sådan kampagne.