Det er spild af tid og penge for bilproducenter at reklamere for de nye biler på TV og i aviser. Direkte henvendelser til kunderne eller andre nyere markedsføringsmetoder er vejen frem for bilproducenterne, hvis de vil sælge flere biler, viser en undersøgelse foretaget af analyse-selskabet Cap Gemini Ernst & Young. Det skriver Financial Times ifølge Mediawatch.
Af de forbrugere, der var med i undersøgelsen, mente kun 18 procent, at TV-reklamer havde nogen indflydelse på, hvordan de købte biler.
Kilde: Mediawatch