I modsætning til de to andre rapporter om TV 2-ledelsens ageren under Per Mikael Jensen regimente, frikender PriceWaterhouseCoopers Per Mikael og hans finansdirektør Anders Kronborg for dårlig selskabsledelse. Duoen ”arvede” et projekt på Teglholmen, hovedkvarteret i København, der var projekteret til 30 millioner kroner, men havde kurs mod en udgift på over 200 millioner, hvis ikke ledelsen greb ind. Nu endte udgiften på godt 175 millioner i 2007, og det er fornemt ifølge rapporten. Også samarbejdet mellem TV 2 og Viasat om distribution af TV 2’s nichekanaler får positive ord med i rapporten, der konkluderer, at de aftaler er ”indgået inden for en ramme af normale forretningsmæssige vilkår.” På jysk betyder det, at Jensen og Kronborg handlede fornuftigt, da de indgik aftalerne med Viasat. TV 2’s nichekanaler kører i øvrigt med en overskudsgrad på 50 procent i dag.
Børsen Mediemarked side 26.