Mens investeringerne i reklame, medier, sponsorships, events og PR var store i 2007, har OL indledt en eksplosion i kommunikations- og adspending i verdens største land.
– Den enorme vækst i media- og kommunikations-spending i 2008 fortsætter ind i 2009, ikke mindst fordi globale virksomheder ventes at øge de generelle investeringer, siger Adam Smith, Futures Director i GroupM, der har lavet undersøgelsen med titlen “This Year, Next Year: China”.
Sidste år løb Kina forbi Tyskland som verdens tredjestørste marked, kun overgået af USA og Japan, men allerede i 2010 overhaler kineserne japanerne, mener man i GroupM.
Ser vi alene på adspending globalt, der vokser 5,8 pct. 2008, står det kinesiske marked for de 23 pct. af den vækst. I 2009 regnes det med, at Kina er ansvarlig for 30 pct. af en global vækst i adspending på 4,5 pct.
Vækst af flere grunde
Baggrunden for forudsigelserne er bl.a., at den disponible indkomst i Kina er vokset med 120 pct. fra 2000 til 2007, og at detailpriserne er tredoblet i samme periode.
Den primære vækst i Kina sker inden for det, kineserne kalder byområderne, men væksten efter 2009 ventes at ligge især i de 600 “mindre” bysamfund, der følger samme udvikling som f.eks. Beijing og Shanghai.
Og sandheden er, at der allerede bruges rigtig mange penge på annoncering i Kina. I 2008 bruger virksomhederne 35 mia. dollar (175 mia. kr.) til annoncering. Internettet ventes at sluge de 7,5 pct. i år, mod 8,5 pct. til næste år.
– Kina er verdens største internet community med over 250 mio. brugere, siger Adam Smith. Fra juni sidste år til juni i år er det tal vokset med 90 mio.”
Siden år 2000 har adspending i Kina vokset med 29 pct. årligt. I 2009 forventer GroupM, at virksomhederne bruger 42 mia. dollar (210 mia. kr.) på annoncering.
cwl