Året begyndte ellers så godt, men nu viser de seneste tal fra Kreativitet & Kommunikations Mediaindex, at mediaomsætningen i de tre første kvartaler er faldet med 65 mio. kr.
Det svarer til en tilbagegang på 2 %.
Omsætningen for hhv. 1. og 3. kvartal 2014 lå på niveau med omsætningen i samme periode sidste år, men det har ikke været nok til at modvirke et fald på 6 % i 2. kvartal.
Kreativitet & Kommunikations direktør, Tine Aurvig-Huggenberger, siger følgende om om tallene i en pressemeddelelse.
– Den begyndende optimisme hos virksomhederne og den stigende forbrugertillid over det sidste halve år har endnu ikke fundet vej til mediemarkedet. Vi vurderer, at mediemarkedet også i 4. kvartal vil have svært ved at hæve årets resultater.
– Heldigvis kan vi stadig se fremgang på de digitale platforme, og det vidner om det store potentiale der stadig er i markedet, slutter hun.
Læs mere om Mediaindexet her.