Annonceomsætningen for fagblade, tidsskrifter og specialmedier steg med 12 procent i andet kvartal 2008, viser Dansk Fagpresses Annoncebarometer
Og holdt op mod første kvartal betyder det samlet set en fremgang på annoncefronten på ni procent i første halvår af 2008.
Ifølge Dansk Fagpresse er fremgangen et bevis på specialmediernes position på det annoncemarked, hvor det generelt forventes udtalt lavere vækstrater.
Positionen kan forklares med mediernes målrettethed og fokuserede indhold – og den derved direkte kommunikationen med målgruppen.
Der er store forskelle i indberetninger til annoncebarometeret på brancheniveau, men samtlige brancher kan dog prale af fremgang i andet kvartal og altså et første halvår i plus.
Oplysningerne til annoncebarometeret indsamles blandt de 2-4 største blade indenfor hver branchegruppe, og disse blade repræsenterer i alt cirka 50 procent af Dansk Fagpresses medlemmers samlede annonceomsætning.
Barometeret for andet kvartal bygger på indberetning fra 32 ud af 34 blade i annoncebarometerets panel.
sm