Ifølge Dagbladet Børsen har Vagn Østergaard efter gensidig overenskomst forladt Århus Stiftstidende, hvor han gennem en årrække har fungeret som annoncedirektør.
Adm. direktør og chefredaktør på Århus Stiftstidende Erik Frodelund fik for nylig en økonomisk højrehånd i form af Karin Pedersen. Hun har fået titlen kommerciel direktør og har i modsætning til Vagn Østergaard fået sæde i koncerndirektionen.