Eksperters dystre udsigter for medieomsætningen i 2008 læner sig op ad at blive gjort til skamme – hvis man da sætter sin lid til DRRB Mediaindex for februar måned.
10,7 procent er den samlede omsætning gået frem i sidste måned. Til sammenligning var der i januar et fald på 2,8 procent, hvilket ifølge DRRB (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening) selv ikke gav grund til alvorlig bekymring.
I januar 2008 omsatte de størst indrykkende bureauer for lidt over 376 danske millioner kroner. I februar blev der omsat for 420,5 millioner.
Internettet er igen en af spydspidserne med en fremgang på cirka 67 procent. Ugeaviser i provinsen repræsenterer den største tilbagegang på cirka 18 procent.
2007 bød samlet set på en fremgang på 7,1 procent.
DRRB Mediaindex opgøres i nettotal, og er altså bureauernes omsætningstal renset for eventuelle rabatter og provisioner.
sm