Annonceomsætningen, der både dækker sponsorater og bannere, var i 4. kvartal mere end tredoblet i forhold til 3. kvartal 2001. I forhold til samme periode året før var væksten 37 procent. Baggrunden er ifølge Politiken.dk selv ikke mindst netavisens satsning på nye annonceformater.
– Et af de nye formater er de såkaldte Interstitials (en annonce der i nogle sekunder vises i fuld skærmstørrelse, dernæst i mindre format, red.). Interstitials blev introduceret på politiken.dk i forbindelse med en kampagne for Carlsberg. Klikraten på annoncen oversteg 22 procent, hvilket er en af de højeste registrerede klikrater i 2001 i DoubleClick’s verdensomspændende netværk, siger annoncedirektør Torben Schack, Politiken, til politiken.dk.