Det kræver sin mand at være avisbud. Især om søndagen. Udbringere af Berlingske Tidende og Jyllands-Posten har for alvor noget at slæbe på, når søndagsavisen i fire-fem omgange skal tvinges ind igennem en brevsprække, der blev designet dengang aviserne mest var til nyheder.
Hver søndag udkommer Berlingske Tidende med 201.368 eksemplarer på hver knap 170 sider. Langt over halvdelen af de sider udgøres af søndagens job- og boligannoncer. Hver dag bruger det Berlingske Hus tonsvis af papir, litervis af tryksværte og hundredevis af arbejdstimer for at få avisen på gaden, men det er om søndagen, de tjener penge, også til at finansiere avisen resten af ugens dage.
Berlingske Tidende sælger hvert år for over 375 millioner kroner job- og 125 millioner kroner boligannoncer, mens avisens overskud beløber sig til omkring 200 millioner kroner. Avisen er altså totalt afhængig af sit annoncesalg:
– Hvis salget af rubrikannoncer forsvandt, så ville vi ikke kunne klare det med nedskæringer. Vi ville enten være nødt til at finde et nyt indtægtsgrundlag eller lukke avisen, siger Ole Bendix, der er rubrikannoncechef for Berlinske Tidende.
Jacob Gede fra det københavnske reklamebureau Bates forstår ikke, at de store søndagsaviser ikke selv satser mere offensivt på internettet:
– Nettet er som skabt til rubrikannoncer, fortæller Jacob Gede. Der er en søgefunktion, så man kan finde præcis den annonce, man gerne vil se. I avisen er der et stort spild i forhold til prisen for annoncen. En rubrikannonce på nettet bliver kun læst af dem, der kan bruge den til noget, siger Jacob Gede.
MILLIARD På SPIL
I 1997 havde blev der solgt for en lille million kroner stillingsannoncer på internet. Året efter var omsætningen femdoblet til fem millioner kroner. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Sidste år var branchens omsætning oppe på over 25 millioner.
De danske aviser omsætter årligt for en lille milliard alene i rubrikannoncer. Og i den sammenligning syner internettets markedsandel på 2-3 procent ikke af meget.
Ifølge Ole Bendix vil Berlingske Tidende først udbyde rene internetannoncer, den dag der er penge i det, og det er der ikke i dag:
– Vi forventer ikke nogle betydelige ændringer i markedet, de næste fem år. Alligevel er det da åbenbart for enhver, at internettet er fremtiden for rubrikannoncer. Det sker bare ikke natten over, siger Ole Bendix.
Jan Bergh, der er direktør for JobMatch A/S, der er en af de store danske jobdatabaser på internettet, mener ikke at Berlingske Tidende har mere betænkningstid:
– Man kan sammenligne det Berlingske Tidende gør med en surfer, der ligger ude i vandet og venter på den helt rigtige bølge. Den ene bølge efter den anden kommer rullende, men surferen tænker hele tiden: “Neeej, den er ikke go’ nok. Jeg tager den næste…“. Men lige pludselig går solen ned, og surferen skal padle hele vejen tilbage til stranden. Og der kan godt være langt – han kan nå at drukne på vejen, siger Jan Bergh.
KONKURRENTERNE ER BILLIGERE
JobMatch A/S har siden 1997 samarbejdet med dagbladet Politiken om internet-tjenesten Poljob. Og netop Politiken er en af de få aviser, der for alvor bruger internettet som medie for jobannoncerne. JobMatch kører hele internet-delen, mens Politiken tager sig af sit eget annoncesalg.
Filosofien er, at virksomhederne laver en stort opsat stillingsannonce på internettet, og så får en lille henvisningsannonce i avisen. Det eneste virksomheden betaler for, er henvisningsannoncen i avisen, og sådan en er væsentligt billigere end en traditionel jobannonce. Hvis virksomheden ikke vil betale for henvisningsannoncen, så kan den bare lade være med at købe den.
Jobsøgeren kan indtaste sit CV i databasen, og så bare vente på, at der kommer en stilling, der passer til de kvalifikationer, som hun har indtastet. Jobsøgere kan altid bruge systemet gratis. Det kan virksomhederne i princippet også. De betaler først, når der er etableret kontakt mellem virksomhed og jobsøger, og så er prisen et par hundrede kroner pr. kontakt.
En anden af de store konkurrenter til de traditionelle rubrikannoncer er Job-Index, der samarbejder med TV-2. Job-Index scanner internettet for stillingsopslag og samler dem på et sted på nettet. Deres annoncer er også gratis for virksomhederne. Kun hvis der skal gøres noget ekstra ud af annoncen skal virksomheden betale 3.000 kroner for en annonce, der dels er sat op med logo, billeder og anden grafik, og dels ligger på Job-Index’s forside.
Job-Index har også et CV-indeks, hvor jobsøgere gratis kan indtaste deres CV. Virksomhederne kan så søge i CV-indekset og på den måde finde frem til interessante ansøgere til det ledige job. Det koster virksomheden knap 2.000 kroner, hvis den ansætter en person fra CV-indekset.
Til sammenligning så koster en stillingsannonce i Berlingske Søndag kr. 12,50 pr. millimeter – altså 15 – 30 gange mere end det tilsvarende opslag på nettet.
DE PASSIVE ER SPæNDENDE
For nogle kan det dog stadig være interessant at annoncere i avisen. Der er nemlig forskel på jobsøgere, fortæller Politikens annoncechef – Steffen Hjaltelin:
– Der er aktive og passive jobsøgere. De aktive er dem, der målrettet er på udkig efter et nyt job. Det er dem, der lægger deres CV ud på nettet, og selv søger job i databaserne. De passive jobsøgere er dem, der egentlig er glade for deres job. Ta’ for eksempel mig selv. Jeg har jo et godt job, men hvis jeg pludselig faldt over en annonce, hvor TV-2 søgte en ny marketingchef, så kunne det jo godt tænkes, at jeg kunne finde på at søge jobbet, siger han. Han skynder sig dog fnisende at tilføje, at det job er han slet ikke interesseret i, men billedlig talt, altså…
Steffen Hjaltelin er privilegeret. Som annoncedirektør for Politiken har han intet at tabe til internet. Politiken har aldrig haft en stor andel af hverken job- eller boligannoncer. Og det er også forklaringen på, at Politiken har kunnet satse på nettet:
– Dem, der har noget at tabe i konkurrencen med nettet, er også de dårligste til at gøre noget ved det. Men jeg kan da godt forstå Berlingske Tidende. De har jo noget at tabe. Hvis for eksempel markedet for kultur- og forlystelsesannoncer en dag flytter ud på nettet, så tror jeg heller ikke, at jeg kan finde på noget genialt, siger han.
OGSå BOLIGANNONCER
Også søndagsavisernes boligtillæg tjener penge til aviserne. De penge vil ejendomsmæglerne hellere beholde selv. Og internettet giver nogle muligheder, som aviserne ikke kan hamle op med, fortæller Michael Vorting, fra Nykredit Mægler – en paraplyorganisation for ejendomsmæglerne i kæderne Nybolig, Scheel & Orloff og Ejendomsringen:
– Man kan jo søge efter alle kriterier: Pris, beliggenhed og størrelse. Og så kan vi have mange flere oplysninger med: Der er mulighed for at vise flere billeder af den enkelte ejendom, man kan have plantegninger med, og man kan på et Krak-kort se direkte, hvor på vejen huset ligger, siger Michael Vorting, der er projektleder for Nykredit-mæglernes internet-sider.
Michael Vortings skøn er, at mellem 10 -20 procent af Nykredits ejendomshandler i dag kommer i stand via nettet. I dag sker det sideløbende med annonceringen i avisen, men Michael Vorting spår, at det kun er et spørgsmål om kort tid, før aviserne kan mærke udviklingen på omsætningen:
– Om et par år, så vil vores del af annoncerne i aviserne være væsentligt mindre end i dag. Det er så muligt at aviserne vil reagere ved at sætte priserne ned, men annoncedelen vil stadigvæk blive mindre, siger han.
FORLYSTELSER FOR FREMTIDEN
I USA bruger mange flere mennesker internet end i Danmark. Her er avisernes rubrik-annoncesalg faktisk steget. Men det er ikke job og bolig, der fylder annonce-siderne. Det er “I byen“-annoncerne.
Det der gør forlystelsesannoncer til en givtig forretning for aviserne er, at de – i modsætning til for eksempel job-, bil- og boligannoncer – ikke henvender sig til en læser med et helt konkret behov. De færreste er vel i tvivl om, hvilket job, de søger. Og langt de fleste har gjort op med sig selv, hvordan drømmehuset eller drømmebilen skal se ud, inden de går i gang med at lede. Men sådan er det ikke med forlystelser, fortæller Steffen Hjaltelin:
– Hvis man leder efter en restaurant eller en natklub, så ved man jo ikke, hvad det er man leder efter, før man har fundet det. Internettet er usårligt, når det kommer til struktureret søgning efter noget bestemt. Det eneste, du ikke kan finde på internettet, er det, du ikke leder efter, siger Politikens annoncedirektør.