Planlægningen, styringen og rapporteringen i forbindelse med online-kampagner skulle fremover blive nemmere, i hvert fald hvis man benytter den nye version af annoncestyringssystemet EmediateAd.
Ifølge Emediate selv vil det eksempelvis blive nemmere at reservere kampagner i systemet, så man undgår dobbeltarbejde imellem for eksempel sælgere og administrationen.
– I udviklingen af EmediateAd 3.9 har vi specifikt fokuseret på at gøre systemet så effektivt og enkelt som muligt at håndtere i dagligdagen, så vores kunder derved sparer både tid og penge,” udtaler Emediate’s Customer Service Director, Kristian Nielsen.
Commercial Director, Tim Jensen fra Boliga, som er en af Emediates kunder, er da også godt tilfreds med denne udvikling:
– Det er en super feature, som gør vores arbejde lettere, og gør, at vi udnytter vores ressourcer bedre.