Selvom årets Trends-analyse over de store annoncørers forventninger i år gav den dårligste prognose nogensinde i 16 år, så var der alligevel et enkelt punkt i analysen, som kunne skabe glæde hos de to gratis-aviser, MetroXpress og Urban.
Initiativet er i høj grada blevet bemærket af annoncørerne. Når de bliver spurgt om, hvilket nye interesante aktiviteter, der er kommet på mediemarkedet sidste år, så topper gratis-aviserne markedet. Det er ikke dagbladenes QRP-system, Politikens og berlingskes nye magasiner, reality-tv eller noget andet, som trække opmærksomhed. 16 pct. fremhæver MetroXpress, 11 pct. fremhæver Urban og 4 pct. fremhæver “de nye gratis-aviser”. BTs nye tillæg og Berlingskes nye søndagstillæg bliver nævnt af 1 pct.
Direktør Peter Ottesen, MediaBroker, undrer sig ikke over resultatet.
– Det er vel ganske rimeligt, fordi gratis-aviserne virkelig er en nyskabelse. Vi har ikke set avis sådan før, de har potentialet til at give en bedre kontakt til de unge, og repræsenterer allerede nu over 250.000 læsere. Det er vel også derfor, at aviserne har fået så meget omtale, siger Peter Ottesen.
Resultatet vækker ikke uforståeligt glæde hos Svenn Dam, der som projekt-direktør hos Metro International var med til at søsætte bladet i begyndelsen af september.
– Analysen stemmer meget godt overens med den modtagelse, vi har oplevet hos annoncørerne, siger han – dog uden at ville gå dybere ind i, hvordan lanceringen er gået. Han tilføjer videre: – Det synes klart nu, at vi er det nye, der sker i mediemarkedet.