Dansk Annoncørforening styrker bestyrelsen med tilgangen af marketingdirektør hos Carlsberg Kirsten Ægidius og TDC’s marketingdirektør Charlotte van Burleigh.
Dermed består DAF-bestyrelsen ud over de to kvinder af formanden Klaus Lohse, tidligere Danske Spil, af Nykredits marketingchef Søren Frederiksen, konsulent Morten Bo Berthelsen, der tidligere var marketingdirektør i DSB, og endnu en marketingdirektør, L’ Easys Peter Gram Møller.
Det er et godt tidspunkt, fornyelsen finder sted, mener direktøren Otto B. Christiansen. DAF har en række udfordringer liggende foran bestyrelsen. Samarbejdet med reklame- og mediabureauerne er trådt ind i en ”ny” fase, hvor en samarbejdsaftale forventes forhandlet på plads før sommerferien. Den skal ud over bestyrelsen medvirke til at styrke netværket omkring Annoncørforeningen.
Den nye bestyrelse fungerer fra i dag.