Når virksomheder i dag er ”her, der og alle vegne” på sociale medier og det ene øjeblik efter det andet publicerer nyt indhold, er det ofte med medarbejdere som passivt medvirkende eller totalt uvidende herom.

Det forsøger social media-eksperterne fra Falcon Social at råde bod på med en ny ”Inspire”-app, som bringer medarbejdere i spil som ambassadører for deres respektive arbejdsgivere.

En af de virksomheder, som har afprøvet den nye app er Saxo Bank, som jævnligt publicerer nyheder om investering og virksomhedens sponsorater inden for cykling og motorsport.

Med den nye app har medarbejderne fået lettere ved at dele og kommentere på bankens mange posts på Facebook, LinkedIn og Twitter, som de dermed medvirker til øge rækkevidden på.

Medarbejdere leverer ifølge Philip Macartney, Head of Digital Acquisition & Social hos Saxo Bank, langt mere troværdig kommunikation end deres respektive virksomheder.

– Når vores medarbejdere deler indhold og skaber engagements i deres communities, er det forbundet med større tillid end hvis det eksempelvis kommer fra virksomheden, fortæller Philip Macartney, men understreger, at selvom der i forvejen findes flere værktøjer til “employee advocacy”, skilte “Inspire” sig ud fra mængden som eneste smartphone-app.

– Jeg har længe tænkt over, at hvis vi vil opfattes som en social virksomhed, er vi nødt at se på kernen I de hele, og det er virksomhedens medarbejdere, fremhæver Philip Macartney,

– Noget af det, som jeg har konstateret henover det sidste halvandet års tid, er nogle fundamentale fejl, som flere virksomheder begår i integratioenen af sociale medier. De store virksomheder får kun meget få “shares” og “likes”, hvorfor indsatsen reelt ikke giver mening, selvom selskaberne har valgt at satse på social media, forklarer Philip Macartney.l Ulrik Bo Larsen, CEO i Falcon Social, har fulgt udviklingen i flere hundrede af de virksomheder, som i dag bruger Falcon Socials platform og genkender problematikken.

Kun virksomheder med en sund kultur kan få medarbejdere til at promovere arbejdspladsen over for det personlige netværk. Derfor får virksomheden langt større rækkevidde og troværdighed, når indholdet spredes af medarbejderne personligt frem for en officiel virksomhedsprofil, fastslår Ulrik Bo Larsen og fremhæver desuden, at det styrker sammenhængskraften i virksomheden.

– Vi kan se, at indsatsen på sociale medier udvides fra ren marketing, hvor man poster indhold og går i dialog med kunderne, til også at være en HR-opgave, hvor virksomhederne kommunikerer med medarbejderne og lader alle medarbejdere være virksomhedens ansigt udadtil på sociale medier.

– Emner med bred forbrugerappel, som sjove kampagner og produktlanceringer og CSR- initiativer, som gør medarbejderne stolte, bliver i dag delt af medarbejdere på Facebook, og ikke kun LinkedIn, som ellers er det klassiske medie for arbejdslivet, fortsætter Ulrik Bo Larsen.

Det gælder naturligvis fortsat, at virksomhederne lægger vægt på at producere indhold, der er så spændende, at det giver medarbejderne lyst til at dele det i sit community. Det gælder også hos Saxo Bank.

 – Vi ønsker hele tiden at forbedre rækkevidden for vores indhold og det forudsætter der er tillid til vores indhold. Derfor ønsker vi at sikre vores globale medarbejderstab ved, hvad vi siger til omverdenen og dermed forstår vores synspunkt og hvordan det placerer os over for vores kunder og vores øvrige interessenter, siger Philip Macartney og afslører, at hos Saxo Bank arbejder man med tre KPI’er inden for “employee advocacy”: Rækkevidde, engamenet af kunder og engagement af medarbejdere.

Se et indslag om Falcon Socials ”Inspire”-app i toppen af artiklen.