De ansatte ved Journalisthøjskolen i Århus er utilfredse med udsigterne til en fusion med Den Grafiske Højskole i København. Fusionen vil skade journalistfaget, lyder kritikken. Og den retter sig i høj grad mod bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen, som anklages for at presse fusionen igennem.
De ansatte frygter, at fremtidens journalister i høj grad vil få deres uddannelse styret af parter som reklamebranchen, grafiske arbejdsgivere og fagforeningen HK i forbindelse med, at disse kommer ind i den fusionerede
bestyrelse.
Fusionen har været undervejs siden december sidste år, og bestyrelsen for journalisthøjskolen har nu givet endeligt grønt lys for den. Medarbejderne ved Journalisthøjskolen er imidlertid blevet opbragt af sene planer for, hvordan den øverste ledelse skal sættes sammen. De mener, at der er lagt
op til en “toptung” ledelsesstruktur, som vil være en økonomisk belastning for Journalisthøjskolen.
/ritzau/