Det at dele og give er ikke alene god latin i chokoladeverdenen, mener Martin Dalsgaard Andersen, marketingchef for Anthon Berg.
– Det er i dag en megatrend. Vi lever i en global verden og søger netop derfor hverdagens nære relationer og værner om vores tætte sociale netværk. Det gør vi ved at fokusere på værdier og glæder som empati, sympati, samvær og generøsitet. Med de sociale medier accelererer vores muligheder for at dyrke netværk og dele oplevelser. Som globalt brand i en branche, hvor mere end 80 procent af alle købsbeslutninger træffes på baggrund af følelser for andre, ønsker vi hos Anthon Berg at tage del i den positive trend, hvor Random Acts of Kindness og Generation G dominerer, og ord som at dele og at give er in, siger han.
Anthon Bergs nye brandunivers er bygget op over dette, og den nye tagline ”You Can Never Be Too Generous” kan forstås i de fleste lande, lige fra Danmark til Singapore og Dubai.
Det nye univers lanceres med tre nye reklamefilm, en international printkampagne og promotions i bl.a. en lang række lufthavne verden over. Første step vil vi i Danmark være to helt nye reklamefilm og diverse PR-happenings. Næste skridt er at koble øvrige medier på.
Filmene er skabt af Robert/Boisen & Like-minded samt instruktør Joachim Back, der modtog en Oscar for kortfilmen ”The New Tenants” og som står bag flere prisvindende internationale reklamefilm. Herudover har kameramanden Vilmos Zsigmond, der ligeledes har modtaget en Oscar for sit arbejde – og i Danmark vel er mest kendt for kultfilmen ”Deerhunter”, været med om bord.
– Jeg er meget stolt af vores nye internationale univers og film, der er skabt med et glimt i øjet, i samarbejde med to Oscarbelønnede talenter. Filmene kombinerer det indre univers omkring uventet generøsitet, med en smuk og humoristisk, visuel oplevelse. Det er lykkedes at kombinere chokolade og generøsitet på en ny måde, som differentierer sig fra den klassiske chokoladereklame, lyder det fra Martin Dalsgaard Andersen.
Han mener, at generøsitet både handler om at give, at nyde sammen og at vise opmærksomhed.
– Det nye univers sætter fokus på generøsitet i bred forstand og vejen til ”det søde liv”. Én måde at være generøs på er at vise påskønnelse til venner og familie. Vi håber, at ”You can never be too generous”-universet vil skabe smil på læben verden over og inspirere os alle sammen til at handle en lille smule mere generøst i hverdagen, slutter Martin Dalsgaard Andersen.