Hvis du installere antivirus-software fra den europæiske virksomhed MySecurityCenter, vil du fremover blive spurgt, om du også ønsker at installere AidMaker, der er danskes Engodsag.dk´s velgørende software.
De to virksomheder har indgået en samarbejdsaftale, hvor den danske ende betyder, at Engodsag.dk’s skal opfordre brugere, som henter AidMaker til, at de skal benytte MySecurityCenters sikkerhedssoftware til at beskytte sig mod ondsindet kode.
– Vi ser alliancen som en god måde at gøre vores Internet sikkerheds software unik og anderledes i forhold til vores konkurrenter samtidig med, at vi profilerer vores sociale ansvarlighed overfor nuværende og fremtidige brugere, siger Adrian Morris, som bære titlen Chief Operations Officer hos MySecurityCenter.
Det velgørende budskab står foran at skulle udbredes i Europa, og med samarbejdet med MySecurityCenter, som har 14 millioner brugere, skulle der gerne blive tale om en nem fødsel.
– Samarbejdet er en meget vigtig brik i forbindelse med lanceringen af websites i seks europæiske lande. MySecurityCenter har en volumen af brugere, der giver os en enestående mulighed for at komme ud til rigtig mange mennesker, siger medstifter af Engodsag.dk Jonathan Løw.
Flere end 5.000 online-virksomheder og 250 hjælpeorganisationer arbejder indtil videre sammen med Engodsag.dk om at sprede de velgørende ord, og indtil videre er der blevet indsamlet mere end 3,1 millioner kroner.
sm