Den velkendte MobilePay løsning, som på blot ni måneder er blevet downloaded af én million mobilbrugere, bliver nu åbnet op for danske erhvervsdrivende.

Med en nye MobilePay Business-app kan erhvervsdrivender fremover modtage betaling fra én million MobilePay-brugere, som indtil nu har omsat for 1 milliard kroner, men udelukkende via transaktioner brugerne imellem. Men med den nye erhvervsløsning, bliver forventningerne skruet gevaldigt I vejret, da man forventer, at omsætningen i indeværende år vil lande på tre mia. kroner.

Siden oktober måned hr 18 butikker kørt test på nye MobilePay Business-løsning, og i skerivende stund står 1.000 virksomheder på ventesliste til at tage den nye mobile paymnet-løning I brug.

Testforløbet har givet os værdifuld viden til at skabe en meget brugervenlig løsning, som i særlig grad er designet til at imødekomme behov hos mindre virksomheder, fortæller Klavs Hjort, salgschef for Danske Bank.

Den nye betalingsløsning skaber således en seriøs genvej for især små virksomheder til nemmere betalinger og mindre besvær med kontanter. MobilePay Business er primært målrettet fysiske butikker, men på sigt skal løsningen dog udvikles til også at omfatte både fjernbetaling og nethandel på lige fod med andre betalingsløsninger som eksempelvis PayPal.

Desuden får butikkerne en lang række fordele ved desuden at kunne integrere betalingsløsningen til en lang række bagvedlæggende systemer, så som virksomhedernes ERP-systemer eller kundedatabaser, som I sidste ende også gavner virksomhedernes kunder.

– Vi ser en trend væk fra sedler og mønter. MobilePay Business vil sætte yderligere fart i den udvikling, fordi virksomhederne kan reducere deres kontanthåndtering, mens kunderne ikke længere er afhængige af at have husket tegnebogen, siger Klavs Hjort.

En undersøgelse, som Danmarkspanelet har gennemført for Danske Bank afslører, at flere danskere allerede er klar til at betale for varer med mobiltelefonen. 40 pct. angiver, at de før eller siden har stået i en situatuon, hvor de kun har kunnet betale med kontanter, men i samme situation ikke har haft kontanter på sig. Ifølge undersøgelsen vil 25 pct. være villige til at betale med mobiltelefonen i butikker, såfremt det vil være muligt.

En af de virksomheder, som hidtil har kunne anvend MobilePay Business-løsningen siden oktober, er Café Analog på IT-Universitetet i København.

Cafeens daglige leder, Jacques Holst fremhæver, at den nye betalingsform har gjort dagligdagen betydeligt lettere for cafeens personale.

– Hver femte betaling foregår i dag mobilt. Det hele går bare hurtigere. Og vi har langt færre mønter og sedler at bøvle med. Samtidig er vores kunder ret vilde med betalingsformen, fordi MobilePay er så nem at bruge, afslører Jacques Holst.

Frem til 1. oktober vil det være gratis for erhvervsdrivende at oprette sig som MobilePay Business kunde og fremover modtage betalinger fra de mere end én million MobilePay-brugere, som i dag har indstalleret app’en på deres smartphone.

Læs mere om MobilePay Business her.