Danmark blev forbigået, da Itunes åbnede i en række lande i oktober sidste år. Her var argumentet blandt andet, at Danmark ikke var et euro-land. Men i dag åbnede Apple så den danske udgave af Itunes. Det skete samtidig med at man åbnede lokale afdelinger af Itunes i Norge, Sverige og Schweiz.
Antallet af sange er cirka det dobbelte af den danske tjeneste Phonofile, der lægger infrastruktur til de fleste danske musikbutikker på nettet.
Ifølge ComputerWorld fik Apple i begyndelsen af marts i år domænet Itunes.dk, som blev købt af en privat københavner for få hundrede kroner.
Itunes er nu tilgængelig i 19 lande.