Apple viste i går et regnskab med et overskud på 4,3 mia. dollar. Steve Jobs vidundervirksomhed overraskede især ved et salg på 20,3 mia. dollar mod et forventet salg på 19 mia. dollar. Bemærkelsesværdigt er bl.a., at de såkaldte iPhones og iPads genererer omkring halvdelen af salget, og ingen af produkterne fandtes for fire år siden. Regnskabet kan meget vel betyde, at Apple går hen og bliver det mest værdifulde selskab i verden.
Det er kun olieselskabet Exxon, der lige nu har en højere markedsværdi end IT-giganten, og det er en status, der meget vel være ændret i morgen, når aktiemarkederne åbner på ny. Apple-aktien skal stige omkring 12 procent, hvis Exxon-aktien holder sin nuværende kurs, for at stryge helt til tops på USA’s største og mest prestigefyldte aktieindeks S&P500.
Men forskellen på de to firmaers værdi er blevet stadig mindre i løbet af det sidste år. Exxon er således faldet med ca. 11 pct., hvor Apple er steget med over 67 pct.
Epn.dk