For tredive år siden introducerede Apple sin første Macintosh-computer og fremsatte samtidig visionen om, at teknologien skulle overbringes til folket.
Samme filosofi gør sig gældende i en reklamefilm – som mange havde forventet at se ved Super Bowl – der illustrerer, hvordan de næste 30 år ser ud, når teknologien havner i hænderne på “folket”.
Derfor overrasker filmen ved at være en hyldest til visionen frem for produktet.
Reklamefilmen udmærker sig ved, at Apple har taget sin egen medicin og “skudt” den på en iPhone.
Helt præcist er den nye film optaget på én og samme dag (24. januar 2014) rundt omkring i verden, som det fremgår filmens besynderlige ”1.24.14”-titel, men som også er Mac’ens officielle 30 års fødselsdag.
Filmen er lavet i samarbejde med TBWA Media Arts Lab og er skruet sammen af 70 timers optagelser, som viser alt fra solopgang i Melbourne og til mørkets frembrud i Los Angeles samt teknologien ”in action”. Alt sammen optaget på iPhone 5’ere og færdigredigeret på en Mac – hvis nogen skulle være i tvivl.
Se filmen i toppen af artiklen.