– Kina er meget vigtigt for os, og vi ser frem til endnu større investeringer og vækst her, udtaler Carolyn Wu, en Beijing-baseret Apple-talskvinde til Bloomberg News ifølge aktiefokus.dk

Kina er Apples næststørste marked efter USA, sagde Cook tilbage i oktober, og hans besøg i landet kommer knap tre måneder efter, at folkemængder kastede æg på en Apple-butik i Beijing, da den ikke åbnede den første dag, hvor salget af iPhone 4S skulle begynde. Cook udtalte i januar, at efterspørgslen efter iPhone i Kina var ”kolossal”, og at selskabet ikke har satset stort nok.

–Apple har gjort et stort stykke arbejde med det relativt lille antal butikker, de har her (Kina red.). Udfordringen er nu at udvide den vellykkede detailmodel, selskabet har i USA til Kina. Lige nu er selskabet stadig i en testfase, og det er ved at være til tid til at tage skridtet videre, udtaler administrerende direktør for Wolf Group Asia, et Beijing-baseret konsulentfirma, David Wolf.

 

aktiefokus.dk