Den amerikanske teknologigigant Apple har angivelig ansøgt de japanske myndigheder om at få lov til at registrere varemærket iWatch i Japan, og det bekræfter blot, at Apple er undervejs med et nyt digitalt ur, som vil kunne udføre flere af de funktioner, som Apples iPhone og iPad kan udføre.

Det skrev Wall Street Journal mandag.

I fredags skrev samme avis, at også Google er i gang med at udvikle et digitalt armbåndsur samt en spillekonsol baseret på Googles mobilstyresystem Android.

Ifølge finansavisen, som henviste til anonyme kilder, håber Google på at kunne præsenterer mindst ét af produkterne i løbet af efteråret.

Aktiefokus.dk