Àpropos B2C: Er din gode respons dårlig?

Er du ansvarlig for jeres markedsføring, er dit ansvar sikkert også at skaffe nye kunder og dermed skabe større indtjening til virksomheden. Det kan gøres med spredhagl eller riffel – førstnævnte typisk i massemedia, det sidste med adresselister.

Udfordringen på b2c-markedet er manglen på adresselister pga. markedsføringslovens regler – derfor er massemedia et godt sted at skaffe kundeemner til videre bearbejdning. Men – et emne er ikke bare et emne. Useriøse emner er en unødvendig omkostning – og til stor irritation for salgsafdelingen. Det gælder derfor om at kvalificere emnerne – fx ved at få 2-3 relevante oplysninger ud over navn, adresse, postnr./by og tlf.nr. Flere og flere inkluderer ’minianalyser’ i responsmarkedsføringen ved at stille nogle få spørgsmål til videre bearbejdning.

Så længe emnet ikke kendes, må du kommunikere bredt. Men husk at få brugbar viden retur, så opfølgningen kan målrettes (få størst mulig relevans) i bearbejdningen af emnet. Eller kommunikationen med den nye kunde.

I responsmarkedsføring gælder det om at få mere end god/høj respons. Den skal være kvalificeret, så sandsynligheden for et efterfølgende salg er størst. Det opnås bedst ved at være tydelig i budskabet og anvende de responsmidler, der virker – highlights, splash etc.

Modtager skal ikke gætte gåder for at forstå, hvad budskabet handler om. Får han ikke det forventede, efterlades et dårligt indtryk af din virksomhed. Det er værd at tænke over, når du udvikler den næste responskampagne. Spørg dig selv, hvad du skal vide, for at du bagefter lettest/hurtigst kan overbevise emnet om at købe.

Det er vigtigt at give modtager alle relevante svarmuligheder. Nogle vil svare postalt. Andre via sms, internet eller telefon. Derfor skal modtagers foretrukne responskanal findes i annoncen/mediet. Hvis 20% ønsker at svare på internettet, og du ikke giver direkte adgang til det konkrete tilbud (på en kampagneside), mistes muligheden for at sælge til de 20%!