Websitet
bergh.dk, der er kreeret af det digitale reklamebureau Apt, er kåret som Site of The Day fra Favourite Website Award.
– Det har været en spændende udfordring at skabe et minimalistisk og intuitivt site, der på en visuel interessant facon kan vise et uendeligt antal billeder på en overskuelig måde. Vi sætter en stor dyd i at prøve noget nyt, og dermed komme op med unikke og inspirerende løsninger, siger creative director Robert Larsen fra Apt.

The Favorite Website Award prisbelønner løsninger der skubber til grænserne for hvordan et flash website kan være skruet sammen.
Udover at vinde Site Of The Day, er besøgstallet i skrivende stund boostet med hele 18.194 procent af brugere fra i alt 131 lande.
Fotograf Anders Bergh siger selv:
– Jeg havde virkelig høje krav, da vi gik i gang med arbejdsprocessen. Man skal tænke på at mit website er min primære kanal til at vise mit arbejde. Apt har løftet opgaven, løsningen overskrider alle mine forventninger. Og besøgstallene… jeg er imponeret!
Apt, som også har afdeling i Oslo, har i øvrigt virksomheder som Nordea, Tryg, Color Line, Volkswagen, Toyota og VisitDenmark på kundelisten.