Maersk kender vi alle. Det er verdens største rederivirksomhed indenfor containerskibe og produkttankskibe med store datterselskaber indenfor terminaldrift, olie og gasproduktion samt offshore support.
På kommunikationssiden har Maersk rykket sig betragteligt de seneste par år, hvor en ny åbenhed – der bl.a. har involveret en global imageoffensiv og en solid satsning på sociale medier – har fået fleres øjne op for, at også en stor, traditionsrig virksomhed kan være moderne, åben og innovativ.
Arkitekten bag den nye åbenhed i Maersk Group er Steen Reeslev, Senior Vice President, Group Relations, og ham kan du møde på tirsdag og dermed få indsigt i kommunikationsprocessen i Danmarks største virksomhed.
Steen Reeslev taler ved Huset Markedsførings ordinære generalforsamling, der finder sted i Husets lokaler på Nordre Fasanvej 113-115 på Frederiksberg på tirsdag fra klokken 15.00.