Den økonomiske krise har ramt den britiske mejerisektor meget hårdt. Derfor ligger Arla nu på lur efter billige kriseramte britiske konkurrenter. Det britiske marked skal bidrage med 8 mia. kr., hvis Arla skal nå den ambitiøse plan 2013, der taler om omsætning op mod 75 mia. kr.
– Der er klart en mulighed for konsolidering inden for mælk. Det handler om at udnytte de muligheder, der opstår lige nu, siger Hanne Søndergaard, vicedirektør i Arla Foods UK. Storbritannien er Arlas største enkeltmarked med en omsætning på mere end 10 mia. kr. Her er det især smør og mælk, der trækker læsset, men Arla vil gerne ind med især værdiforædlede varer, hvor indtjeningen er større end på mælk og smør.
Børsen side 10-11.