Gennem flere generationer har Lurpak-mærket være synonym med dansk kvalitetssmør, men når forbrugerne i dag lægger en pakke med Lurpak Smørbar i kurven, så er der også blandet vegetabilsk olie i produktet.

Ifølge Forbrugerrådet er det vildledende at bruge Lurpak-mærket på et blandingsproduktet, fordi en stor del af forbrugerne herved forveksler produktet med rent smør.

Arla, der producerer Lurpak Smørbar, har tidligere været blandt de skrappeste vogtere af, hvad der må kaldes mejeriprodukter som f.eks. smør. Men nu har selskabet tilsyneladende skiftet strategi ved at associere et ikke-mejeriprodukt til smør.

– Jeg ser det som en glidebane, som jeg på længere sigt frygter vil betyde flere fødevarer af lavere kvalitet på hylderne. Når vi taler smørbare blandingsprodukter, er der et vist element af convenience, i og med de bliver mere smørbare, men hvis tendensen udvides til ost- og yoghurt-lignende produkter er der klart tale om produkter af lavere kvalitet. Man skal huske på, at vegetabilsk fedt har en langt lavere kilopris end mælkefedt, siger Camilla Udsen, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

sit