Arla bekræfter i dag på deres internationale hjemmeside, at de vil tabe 400 millioner kroner på boykotten i Mellemøsten. En boykot, der kom i stand som en konsekvens af Muhammed-tegningerne.
Det er særligt salget i Saudi Arabien og Kuwait, som lider, fordi indbyggerne her holder fast i boykotten, mens salget er vendt tilbage til tidligere tiders niveau i de fleste Golf-stater, fortæller den danske pressechef Louis Honoré. MSOL