Den største nyhed siden 1938, kalder Arla relanceringen af A38 i en annonce i Dansk Handelsblad. A38 har sit navn fordi det kom på markedet i 1938 og nu relanceres produktet så med et nyt design, med nye varianter og i en ny størrelse. Designet er gjort mere tidssvarende og de nye varianter er dels en fedtreduceret udgave, dels en udgave med hyldeblomst-smag. Den nye størrelse er en smule mindre end de normale – 750 gr.
Den nye A38 vil blive lanceret i de kommende uger gennem både direkte forbrugerpåvirkninger og butiksaktiviteter.