En foreløbig fire år lang strategi om at skabe “én global identitet” for den danske mejerigigant Arla er ved at give pay-off.

Sådan lyder det fra topchef Peder Tuborgh i dagens udgave af Dagbladet Børsen.

Han er ganske godt tilfreds med en fjerdeplads på listen over Danmarks største brands med en anslået værdi på 13,3 mia. kr. ifølge britiske Brand Finance.

Han mener dog, at Arla-brandet vil vise sig at have potentiale til en endnu højere placering, når koncernstrategien går ind i “anden fase” til efteråret.

– I de kommende måneder går vi i gang med at konsolidere arbejdsprocesserne hos de ca. 300 marketingfolk, der arbejder med brandet globalt, så alle arbejder mod samme mål og ud fra samme kreative kommunikationsplatform, siger Peder Tuborgh til Børsen.

Og den platform har Arla netop hyret et af de mest kreativt anerkendte bureauer i verden til at lave, nemlig Wieden + Kennedy, som allerede er samarbejdspartner på smørbrandet Lurpak, og som vandt en løve ved sommerens reklamefestival i Cannes for en af flere Lurpak-film.

 

Børsen